Home

Historie

Brandt/Brandsgaard

Brandsgård er navnet på en af de store gård i Bodilsker. I 1660 ejedes den af Lasse Brand.

En senere ejer, Peder Jensen Brandsgaard, kaldte sig også Brandt. De efterfølgende generationer fik alle efternavnet Brandt.

Ny forskning viser at der overhovedet ingen sammenhæng er mellem Lasse Brand der stammede fra Åker og de senere Brandt'er på Brandsgård.

Lasse Brand var én af de sidste overlevende af den Brand-slægt som sandsynligvis har givet navn til alle Brandsgårdene på Bornholm.

Efter at Lasse Brand døde, havde Brandsgård i Bodilsker flere forskellige ejere, og blev overtaget af Peder Jensen fra Døvregård i Bodilsker i slutningen af 1600-tallet. Hans søn Jens Pedersen overtog Brandsgård i 1698 da han blev gift, og han kaldte sig efterfølgende for Jens Brandsgaard, og det er ham der er stamfader til alle efterfølgende Brandsgaard/Brandt der stammer fra Bodilsker, og til dels også Nexø.

Brandt-familien er flere gange gift ind i både Jochumsen-familien og Kofoed-familien.